Vi kan tilbyde opstaldning i løsdrift eller boks

Stald Lysholm er et mindre stutteri og hestepension for islandske heste med plads til 10-15 heste, hvor både hopper ,vallakker og hingste  er velkommen, dog i hver deres fold.



Vi sætter først og fremmest hestenes velfærd meget højt, og derfor er det vigtigt for os at alle heste trives i deres flok. Vi har mulighed for at tilbyde både dejlige rummelige bokse, eller opstaldning i løsdrift til din islænder. I boksene anvende vi hamp, som har meget stor sugeevne(8 gange mere end spåner), og så er de ikke mindst miljøvenlige og meget nemme at muge ud i, når du skal rengøre boksen.

 

Vi har både jordfolde og græsfolde, og din hest kan være på fold i det antal timer inden for max tiden, som du selv ønsker, Max græsningstiden vil være begrænset, således at vi ikke risikere at får overvægtige og i værste fald forfangne heste. Max 3-4 timers græsning dagligt i græsningsperioden, og vi græsser langsom ind. Resten at tiden står hestene på jordfold eller på stald. Da Amager i lighed med mange andre steder er fugtig kan foldene i vintersessonen være våde og mudrede. Vi har dog etablere et stort område omkring løsdrifterne på folden, hvor hestene altid kan stå tørt, og vi har etableret pumpesystem således at vandet kan pumpes væk fra foldene. Vi har rummelige tørre løsdrifter med god plads til hestene. I vores floke går der max 2-6 heste sammen. Det er vores erfaring at det giver ro, når der ikke er så mange individer, der skal forholde sig til hinanden i flokens heraki

Vi har også mulighed for at tilbyde opstaldning af følhopper, og da vi har vores egne avlshopper (se mere under menuen avl), kan din følhoppe få selskab.


De heste vi har i stalden er alle velopdragne og omgængelig både for andre heste, og ikke mindst for de mennesker, der kommer i stalden,og vi sætter pris på, at have en meget håndterbar flok, så vi kan minimerer risikoen for skader. Alle heste, som er opstaldet hos os, skal være ansvarsforsikrede i følge den gældende lovgivning, samt vaccineret regelmæssigt efter reglerne beskrevet på DI´s hjemmeside. De skal have et gyldigt opdateret hestepas og være udelukket fra konsum. Vi tage gødningsprøver 2 gange om året, og nye heste der komme til, skal have taget ormeprøve inden de lukkes ud i flokken.

Hestene fodres morgen og aften med kraftforder som du selv køber. Der fordres med en god kvalitet  wrap 3 gange dagligt og wrapen lægges i slowfeeder, der stå på folden og som forlænger tyggetiden for hestene. Wrap er inkluderet i opstaldningsprisen med 6-7 kg. pr hest i vintersessonen. Hvis man ønsker mere wrap til sin islænder skal det købes i stalden. I græsningstiden tilbydes hestene wrap midt på dagen, når de er kommet tilbage på jordfolden.

Lige uden for stalden, har vi det bedst tænkelige ridemiljø med skov, strand og ca. 60 km ridestier bl.a. på den smukke Amager Fælled, hvor der altid er tørre ridestier. Begge vores nabogårde har ridebaner, og 100 meter nede af vejen ligger Kongelundens Rideklub med flere baner og 2 ridehuse. Med andre ord, her har du mulighed for at ride i naturen, men også at træne din hesten på banen eller i ridehus. Er du til stævner, er der også mulighed for at træne på Kongelundens Rideklubs store springbane, som er lige så stor som en 200 meter  ovalbane. Der er ridestier lige udenfor døren, så du ikke behøver færdes på landevejen. Bus 30 har stoppested lige udenfor stalden, så hvis du ikke har bil, er det let at komme her til. Hvis du bor i byen ligger Stald Lysholm i cykkel afstand.

Bliver du medlem af vores lokale Islænderklub Teitur, er der rigtig mange spændende tilbud, der udbydes i løbet af året, og de fleste aktiviteter foregår lige i nærheden af stalden. Se Teiturs hjemmeside her.

På begge nabogårde er der også ridebaner som kan benyttes for et mindre månedligt beløb

Du er altid velkommen til at kontakte os og få en snak om stalden, og de muligheder, vi har at byde på, men vi sætter pris på at du laver en aftale før du kommer.

Du kan se vores kontakt informationer under menupunktet kontakt. Vi svarer altid inden for få timer på henvendelser.